Oprettelse af en ny synkroniseringsopgave

Hvis du vil oprette en ny synkroniseringsopgave, skal du vælge det pc-program, der skal synkroniseres med telefonen, samt angive de ønskede indstillinger for synkroniseringen. Hvis du ikke ændrer synkroniseringsindstillingerne, anvendes indstillingerne for den senest valgte synkroniseringsopgave.

Sådan opretter du en ny synkroniseringsopgave

  1. Tilslut en Nokia-telefon til en pc.

  2. Klik på ikonet for Nokia PC Sync og klik derefter på Indstillinger.

  3. Klik på Opret nye indstillinger.

  4. Vælg det nye PIM-program på rullelisten på første side i guiden. Følg vejledningen på skærmen for at fuldføre guiden. Hvis du vælger at springe guiden over, anvendes der et sæt standardindstillinger ved synkroniseringen. Det anbefales, at du følger guiden, så dine personlige indstillinger oprettes korrekt til synkroniseringen.

  5. På siden Hvad skal synkroniseres? kan du angive, hvilke oplysninger der skal medtages i synkroniseringen.

  6. På siden for PIM-programmet kan du indtaste oplysningerne om det PIM-program, du har valgt. Hvis du vil have yderligere oplysninger om specifikke indstillinger for PIM-programmet, skal du klikke på linkene under Se også nederst på siden.

  7. På siden Synkroniseringsinterval kan du angive indstillingerne for synkronisering af kalender- eller opgaveelementer. Yderligere oplysninger finder du under fanen Kalender/Opgaver. Hvis du ikke har valgt Kalender-/Opgaveelementer på siden Hvad skal synkroniseres?, bliver siden ikke vist.

  8. På siden E-mail kan du angive indstillinger for synkronisering af e-mails. Yderligere oplysninger finder du under E-mail. Hvis du ikke har valgt E-mail-elementer på siden Hvad skal synkroniseres?, bliver siden ikke vist.

  9. På siden Bogmærker kan du specificere indstillingerne for synkronisering af bogmærkeelementer eller bogmærker og RSS-feeds, afhængigt af telefonmodellen. Yderligere oplysninger finder du under Bogmærker. Hvis du ikke har valgt Bogmærkeelementer og RSS-feeds på siden Hvad skal synkroniseres, bliver siden ikke vist.

  10. På siden Indstillinger for filsynkronisering kan du angive indstillingerne for synkronisering af elementer i fil og mappe. Yderligere oplysninger finder du under Filer og mapper. Hvis du ikke har valgt Elementer i fil og mappe på siden Hvad skal synkroniseres?, bliver siden ikke vist.

  11. Klik på Avanceret… på siden Udfør, hvis du vil se de avancerede indstillinger, der anvendes ved synkroniseringen.

  1. Den nye synkronisering startes, når du klikker på Udfør på den sidste side. Hvis du ikke vil starte synkroniseringen, skal du fjerne markeringen i afkrydsningsfeltet nederst på siden.

 

Bemærk:

Hvis du bruger Nokia 9300 smartphone eller Nokia 9500 Communicator og modtager følgende fejlmeddelelse under synkroniseringen: “PC Sync-oplysninger. Mobiltelefonen svarede ikke.”, skal du gendanne PC Suite-profilen. Bemærk, at PC Suite-profilen ikke kan gendannes i andre Nokia mobilenheder. For at gendanne profilen skal du gå til menuen Synkronisering på din mobilenhed, vælge PC Suite-profilen og gendanne den. Se vejledningen til din mobilenhed, hvis du har brug for yderligere oplysninger. Følg derefter instruktionerne ovenfor for at nulstille synkroniseringsindstillingerne i Nokia PC Sync.

 

Se også

Køre en synkronisering

Indstillinger til Lotus Notes og Avancerede indstillinger til Lotus Notes

Indstillinger til Lotus Organizer og Avancerede indstillinger til Lotus Organizer

Indstillinger til Microsoft Outlook og Valg af Microsoft Outlook-mappe

Indstillinger til Windows Adressebog

 

Oprettelse af en ny synkroniseringsopgave