Avancerede indstillinger
Fanen Automatisk synkronisering
Her kan du angive, om Nokia PC Sync skal udføre automatiske synkroniseringer. Disse indstillinger gælder kun for den enkelte telefon. Du kan have forskellige indstillinger for hver telefon, der tilsluttes.
-
Synkroniser ikke automatisk
Nokia PC Sync udfører ikke automatiske synkroniseringer med telefonen. Du skal starte synkroniseringen manuelt, hver gang en telefon skal synkroniseres med pc’ens PIM-program .
-
Synkroniser, hver gang jeg tilslutter telefonen
Nokia PC Sync udfører en automatisk synkronisering med telefonen, hver gang du tilslutter telefonen til pc’en.
-
Synkroniser jævnligt, mens telefonen er tilsluttet
Du kan angive (i timer eller minutter), hvor ofte Nokia PC Sync skal udføre en automatisk synkronisering med telefonen. Synkroniseringerne udføres kun, mens telefonen er tilsluttet. Du kan f.eks. angive, at Nokia PC Sync skal synkronisere dit PIM-program med telefonen hvert 30. minut. Vælg synkroniseringsintervallet i feltet Interval.
-
Start Nokia PC Sync automatisk ved opstart
Markér denne indstilling, hvis du ønsker, at Nokia PC Sync skal starte automatisk, hver gang du starter din pc.
Fanen Konfliktløsning
Du har muligvis ændret et element på mobiltelefonen og pc’en. Her kan du angive, om oplysninger skal synkroniseres fra mobiltelefonen til pc’en eller omvendt, hvis et felt i et element er blevet ændret i begge databaser. Vælg den database, du vil synkronisere oplysninger fra:
-
mobiltelefon
-
pc, et specifikt PIM-program eller en webbrowser, afhængigt af de oplysningstyper, som du har valgt til synkronisering. Hvis du f.eks. har valgt kun at synkronisere kalender-/opgaveelementer, vises det anvendte PIM-program her som en valgmulighed.
Fanen Retning
Du kan angive, hvilken retning synkroniseringen skal foregå i. Du kan kun opdatere oplysninger i begge synkroniseringsretninger fra en mobiltelefon pc’en eller kun fra pc’en til en mobiltelefon.
Hvis du f.eks. har valgt Microsoft Outlook som PIM-program, og du vælger indstillingen “Opdater kun data fra Microsoft Outlook til mobiltelefonen”, opdateres kontaktelementer fra pc’en til telefonen. Efter den første synkronisering med denne indstilling er det dog kun de kontakter, der er blevet ændret på pc’en, som opdateres til telefonen. Det betyder, at hvis du ved et uheld sletter en kontakt fra telefonen, synkroniseres kontakten ikke tilbage til telefonen, da den er forblevet uændret i Microsoft Outlook.
Du kan også opdatere uændrede elementer fra PIM-programmet til telefonen. Hvis du vil gøre det, skal du vælge den indstilling, hvor alle mobiltelefonoplysninger slettes og erstattes med data fra det valgte PIM-program.
Bemærk:
En “opdateringssynkronisering” er kun mulig fra pc til telefon, og funktionen er ikke tilgængelig på alle Nokia-telefonmodeller. Hvis “opdateringssynkroniseringen” ikke er tilgængelig for din telefonmodel, skal du oprette nye synkroniseringsindstillinger mens du har markeret indstillingen “Opdater kun data fra Microsoft Outlook til mobiltelefonen”. Næste gang du kører en synkronisering, opdateres uændrede elementer også fra PIM-programmet til telefonen.
Fanen Synkroniseringsprofil
-
Brugernavn
Indtast evt. brugernavnet for din synkroniseringsprofil. Hvis du har angivet et brugernavn her, skal du bruge samme brugernavn i telefonen. Hvis du ikke har angivet et brugernavn i telefonen, behøver du ikke indtaste det her.
-
Adgangskode
Indtast evt. adgangskoden til din synkroniseringsprofil. Hvis du har angivet en adgangskode her, skal du bruge samme adgangskode i telefonen. Hvis du har angivet en adgangskode i telefonen, behøver du ikke indtaste den her.