Første synkronisering

Når du skal synkronisere en Nokia-telefon og en pc for første gang, bør du følge nedenstående vejledning. Hvis du vil bruge Nokia PC Sync, skal der være tilsluttet en Nokia-telefon til pc’en. Telefonen skal være i standbytilstand.

  1. Tilslut telefonen til pc’en.

  2. Åbn Nokia PC Sync.

  3. I dialogboksen Nokia PC Sync skal du klikke på Synkroniser nu. Guiden til angivelse af indstillinger åbnes.

  1. På første side i guiden skal du vælge det PIM -program på rullelisten, som du vil synkronisere telefonen med. Følg vejledningen på skærmen for at fuldføre guiden.

    Hvis du vælger at springe guiden over, anvendes der et sæt standardindstillinger ved synkroniseringen. Det anbefales, at du følger guiden, så dine personlige indstillinger oprettes korrekt til synkroniseringen.
     

  2. På siden Hvad skal synkroniseres? kan du angive, hvilke oplysninger der skal medtages i synkroniseringen.

  3. På siden Synkroniseringsinterval kan du angive indstillingerne for synkronisering af kalender- eller opgaveelementer. Yderligere oplysninger finder du under Kalender/Opgaver. Hvis du ikke har valgt Kalender/Opgaver-elementer på siden Hvad skal synkroniseres?, bliver siden ikke vist.

  4. På siden E-mail kan du angive indstillinger for synkronisering af e-mails. Yderligere oplysninger finder du under E-mail. Hvis du ikke har valgt E-mail-elementer på siden Hvad skal synkroniseres?, bliver siden ikke vist.

  5. På siden Bogmærker kan du specificere indstillingerne for synkronisering af bogmærkeelementer eller bogmærker og RSS-feeds, afhængigt af telefonmodellen. Yderligere oplysninger finder du under Bogmærker. Hvis du ikke har valgt Bogmærkeelementer og RSS-feeds på siden Hvad skal synkroniseres, bliver siden ikke vist.

  6. På siden Indstillinger for filsynkronisering kan du angive indstillingerne for synkronisering af elementer i fil og mappe. Yderligere oplysninger finder du under Filer og mapper. Hvis du ikke har valgt Elementer i fil og mappe på siden Hvad skal synkroniseres?, bliver siden ikke vist.

  7. Du kan få vist og ændre indstillingerne for automatisk synkronisering og konfliktløsning under de avancerede indstillinger, der anvendes i synkroniseringen, ved at klikke på Avanceret…
     

  1. Klik på Udfør på den sidste side for at køre synkroniseringen. Hvis du ikke vil starte synkroniseringen, skal du fjerne markeringen i afkrydsningsfeltet nederst på siden.

 

Efterfølgende synkroniseringer

 

Første synkronisering