Slutbrugersoftwareaftale for Nokia Corporation

VIGTIGE OPLYSNINGER OM DEN SOFTWARE, DU ER VED AT HENTE, INSTALLERE ELLER TAGE I BRUG

SLUTBRUGERSOFTWAREAFTALE FOR NOKIA CORPORATION

 

Nærværende er en softwareaftale (“Aftale”) mellem Dem (som enten fysisk eller juridisk person), Slutbrugeren og Nokia Corporation (“Nokia”). Aftalen giver Dem ret til at bruge den software, der er angivet i paragraf 1 nedenfor, og som kan være gemt på en cd-rom, sendt til Dem via e-mail eller indlæst fra Nokias Websted, servere eller fra andre kilder, i henhold til nedenstående vilkår og betingelser. Nærværende er en aftale vedrørende slutbrugerrettigheder og ikke en købsaftale. Nokia beholder ejendomsretten til softwarekopien og det fysiske medie, der er indeholdt i salgspakken, samt eventuelle andre kopier, De har ret til at fremstille i henhold til nærværende Aftale.

 

Nærværende Aftale bør læses omhyggeligt, inden De installerer, indlæser eller bruger Softwaren. De accepterer de i Aftalen angivne vilkår og betingelser ved at klikke på knappen Accepter under installation, indlæsning og/eller brug af Softwaren. Såfremt De ikke kan acceptere alle vilkår og betingelser i nærværende Aftale, skal De omgående klikke på knappen Afslå eller Jeg accepterer ikke, annullere installationen eller indlæsningen eller destruere eller returnere Softwaren og den medfølgende dokumentation til Nokia. DE ACCEPTERER, AT DE VED AT BRUGE SOFTWAREN TILKENDEGIVER, AT DE HAR LÆST NÆRVÆRENDE AFTALE SAMT FORSTÅET DEN, OG DE ACCEPTERER AT VÆRE BUNDET AF VILKÅRENE OG BETINGELSERNE INDEHOLDT HERI.

 

1. SOFTWARE.
Som nævnt i nærværende Aftale betyder termen “Software” samlet: (i) det softwareprodukt, der er angivet i den relaterede dokumentation, (ii) det samlede indhold af disketten/disketterne, cd-rom’en/cd-rom’erne, e-mail og vedhæftede filer eller andre medier, der ledsages af nærværende Aftale, herunder Softwaren i objektkodeform, der leveres på cd-rom, e-mail eller et Websted, (iii) digitalbilleder, arkivfotografier, multimedieklip eller andre kunstneriske værker (“Arkivfiler”) (iv) tilhørende skriftligt forklarende materiale og anden mulig dokumentation, der er relateret hertil (“Dokumentation”), (v) skrifttyper og eventuelle (vi) opgraderinger, ændrede versioner, opdateringer, tilføjelser og kopier af Softwaren (samlet kaldet “Opdateringer”), Nokia har givet Dem i licens i henhold til nærværende Aftale.

 

2. SLUTBRUGERENS RETTIGHEDER TIL OG BRUG AF SOFTWAREN.
Nokia tildeler Dem som slutbruger ikke-eksklusive rettigheder, der ikke kan overdrages, til at installere Softwaren på den/de lokale harddisk(e) eller et andet permanent lagringsmedie på en enkelt computer samt bruge Softwaren på en enkelt computer eller terminal ad gangen.

Ingen patentlicenser til patenter ejet af Nokia og/ eller associerede selskaber tildeles i henhold til nærværende Aftale undtaget i det begrænsede omfang, at krænkelse af patentret eller brug af sådanne krav til et patent ikke kan undgås i det omfang, det bruges af Dem i overensstemmelse med nærværende Aftale.

 

3. BEGRÆNSNINGER AF SLUTBRUGERRETTIGHEDER.
De har ikke ret til at kopiere, distribuere eller fremstille afledte arbejder af Softwaren med undtagelse af følgende:

 

(a) De har ikke ret til at bruge, redigere, oversætte, reproducere eller overføre brugsrettigheden til Softwaren eller kopiere Softwaren, medmindre dette udtrykkeligt er angivet i nærværende Aftale.

 

(b) De har ikke ret til at videresælge, udleje, bortlease eller udlåne Softwaren eller give den i underlicens.

 

(c) De har ikke ret til at foretage reverse engineering, reverse-kompilering, disassemblering eller på anden vis forsøge at afsløre Softwarens kildekode (med forbehold for hvad der er tilladt ifølge den lokale lovgivning) eller fremstille afledte arbejder baseret på Softwaren.

 

(d) Medmindre andet fremgår af dokumentationen, har De ikke ret til at vise, redigere, reproducere eller distribuere nogen af arkivfilerne, der leveres sammen med Softwaren. I tilfælde af, at det i dokumentationen tillades, at De viser arkivfilerne, har De ikke ret til at distribuere arkivfilerne på standalone-basis, dvs. under omstændigheder hvor arkivfilerne udgør den primære værdi af det distribuerede produkt. De bør gennemse de Vigtigt-filer, der hører sammen med arkivfilerne, for at fastslå, hvilke rettigheder De har i forbindelse med disse materialer. Arkivfiler må ikke bruges til fremstilling af injurierende, fornærmende, svigagtigt, krænkende, uanstændigt, anstødeligt eller pornografisk materiale eller på anden ulovlig vis. De har ikke ret til at registrere eller gøre krav på rettigheder i forbindelse med arkivfilerne eller deraf afledte arbejder.

 

(e) De accepterer, at De kun må bruge Softwaren i overensstemmelse med den gældende lokale lovgivning i den retskreds, hvor De bruger Softwaren, herunder, men ikke begrænset til, de gældende begrænsninger i forbindelse med ophavsret og andre rettigheder vedrørende immaterialret.

 

4. IMMATERIALRET.
Softwaren og alle rettigheder herunder, uden begrænsning, immaterialret, ejes af Nokia og/eller Nokias licensgivere og associerede selskaber, og rettighederne er beskyttet af bestemmelser i internationale traktater og alle andre gældende nationale love, i det land, Softwaren bruges i. Softwarens struktur, organisation og kode er værdifulde forretningshemmeligheder og fortrolige oplysninger forbeholdt Nokia og/eller Nokias licensgivere og associerede selskaber. De har ikke ret til at kopiere Softwaren, bortset fra de tilfælde, der er beskrevet i paragraf 3 (Begrænsninger af slutbrugerrettigheder). De eventuelle kopier, De har ret til at fremstille i henhold til nærværende Aftale, skal indeholde de samme meddelelser om ophavsret og immaterialret, der findes i Softwaren.

 

You further acknowledge that this Software is licensed under the MPEG-4 Visual Patent Portfolio License (i) for personal and non-commercial use in connection with information which has been encoded in compliance with the MPEG-4 Visual Standard by a consumer engaged in a personal and non-commercial activity and (ii) for use in connection with MPEG-4 video provided by a licensed video provider. No license is granted or shall be implied for any other use. Additional information including that relating to promotional, internal and commercial uses may be obtained from MPEG LA, LLC.

De accepterer endvidere at dette produkt er licenseret under licensen MPEG-4 Visual Patent Portfolio (i) til personlig og ikke-kommerciel brug sammen med oplysninger, der er kodet i overensstemmelse med den visuelle standard MPEG-4 af en forbruger, som er beskæftiget med en personlig og ikke-kommerciel aktivitet, og (ii) til brug sammen med MPEG-4-video, der er leveret af en licenseret videoleverandør. Ingen licens kan tildeles eller være underforstået til anden brug. Yderligere oplysninger, herunder oplysninger med forbindelse til salgsfremmende, intern og kommerciel brug, kan fås hos MPEG LA, LLC.

 

With respect to video in compliance with the AVC Standard (“AVC video”), this Software may not be used for anything else than for the personal and non-commercial use of a consumer to (i) encode AVC video and/or (ii) decode AVC video that was encoded by a consumer engaged in a personal and non-commercial activity and/or was obtained from a video provider licensed to provide AVC video.

Med hensyn til video i overensstemmelse med AVC-standarden (AVC-video) må denne software ikke anvendes til andet end en forbrug
ers personlige og ikke-kommercielle brug til at (i) kode AVC-video og/eller (ii) afkode AVC-video, som blev kodet af en forbruger i forbindelse med en personlig og ikke-kommerciel aktivitet og/eller blev modtaget fra en videoleverandør med licens til at levere AVC-video.

 

With respect to MP3 content, supply of this product does not convey a license nor imply any right to distribute content created with this product in revenue-generating broadcast systems (terrestrial, satellite, cable and/or other distribution channels), streaming applications (via Internet, intranets, and/or other networks), other content distribution systems (pay-audio or audio-on-demand applications and the like) or on physical media (compact discs, digital versatile discs, semiconductor chips, hard drives, memory cards and the like). An independent license for such use is required. For details, please visit http://mp3licensing.com.

Med hensyn til MP3-indhold medfører levering af dette produkt ikke en licens eller rettighed til at distribuere indhold lavet med dette produkt i indtægtsskabende broadcastsystemer (jord-, satellit-, kabel- og/eller andre distributionskanaler), streaming-programmer (via internet, intranet og/eller andre netværk), andre systemer til distribution af indhold (programmer med betaling for lyd eller audio-on-demand og lignende) eller på fysiske medier (cd’er, dvd’er, halvlederchip, harddiske, hukommelseskort og lignende). Der kræves en selvstændig licens til sådan brug. Besøg http://mp3licensing.com for at få yderligere oplysninger.

 

5. SOFTWARE TIL FLERE MILJØER / SOFTWARE TIL FLERE SPROG / SOFTWARE PÅ FLERE MEDIER / FLERE KOPIER / OPDATERINGER.
Hvis Softwaren understøtter flere platforme eller sprog, hvis De modtager Softwaren på flere medier, eller hvis De på anden måde modtager flere kopier af Softwaren, har De kun ret til at installere alle versioner af Softwaren på en enkelt computer. De har ikke ret til at udleje, bortlease, udlåne, overføre eller give versioner eller kopier af Softwaren, som De ikke bruger, i underlicens. Såfremt Softwaren er en opdatering til en tidligere version af Softwaren, skal De have gyldige slutbrugerrettigheder til en sådan tidligere version for at kunne bruge Opdateringen, og De har ret til at bruge den tidligere version i halvfems (90) dage, efter at De har modtaget Opdateringen, som hjælp i forbindelse med overgangen til Opdateringen. Efter denne periode har De ikke længere ret til at bruge den tidligere version bortset fra den ene gang, hvor De installerer Opdateringen.

 

6. IKRAFTTRÆDELSE OG OPHØR.
Nærværende Aftale skal træde i kraft den dato, hvor De installerer Softwaren for første gang. De kan bringe nærværende Aftale til ophør på et hvilket som helst tidspunkt ved for egen regning permanent at slette, destruere og returnere Softwaren, alle sikkerhedskopier og tilhørende materiale, der er leveret af Nokia. Deres rettigheder som slutbruger ophører automatisk og øjeblikkeligt uden varsel fra Nokia, såfremt De ikke overholder alle bestemmelser i nærværende Aftale. I så tilfælde skal De øjeblikkeligt slette, destruere eller returnere Softwaren, alle sikkerhedskopier og tilhørende materiale til Nokia for egen regning.

 

7. SOM DEN ER OG FOREFINDES/ANSVARSFRASKRIVELSE.
DE ACCEPTERER, AT SOFTWAREN LEVERES “SOM DEN ER OG FOREFINDES” UDEN ANSVAR AF NOGEN ART, DET VÆRE SIG UDTRYKKELIGT ELLER STILTIENDE, OG I DET OMFANG GÆLDENDE LOVGIVNING GØR DET MULIGT, PÅTAGER HVERKEN NOKIA, NOKIAS LICENSGIVERE ELLER ASSOCIEREDE SELSKABER ELLER INDEHAVERE AF EJENDOMSRETTEN SIG NOGET ANSVAR ELLER FREMSÆTTER NOGEN ERKLÆRINGER, UDTRYKKELIGE ELLER UNDERFORSTÅEDE, HERUNDER, MEN IKKE BEGRÆNSET TIL, ANSVAR FOR SALGBARHED ELLER EGNETHED TIL ET BESTEMT FORMÅL ELLER, AT SOFTWAREN IKKE VIL KRÆNKE TREDJEMANDS PATENT, OPHAVSRET, VAREMÆRKER ELLER ANDRE RETTIGHEDER. HVERKEN NOKIA ELLER ANDRE PARTER PÅTAGER SIG NOGET ANSVAR FOR, AT FUNKTIONERNE INDEHOLDT I SOFTWAREN MODSVARER DERES KRAV, ELLER AT DRIFTEN AF SOFTWAREN VIL VÆRE UFORSTYRRET OG FEJLFRI. DE PÅTAGER DEM ALT ANSVAR OG RISIKO FOR VALG AF SOFTWAREN FOR AT NÅ DE ØNSKEDE RESULTATER SAMT INSTALLATION, BRUG OG OPNÅEDE RESULTATER.

 

8. INGEN ANDRE FORPLIGTELSER.
Nærværende Aftale giver ikke Nokia andre forpligtelser end dem, der udtrykkeligt er angivet heri.

 

9. BEGRÆNSNING AF ANSVAR.
I DET OMFANG GÆLDENDE LOVGIVNING GØR DET MULIGT, KAN NOKIA, NOKIAS ANSATTE, LICENSGIVERE ELLER ASSOCIEREDE SELSKABER IKKE UNDER NOGEN OMSTÆNDIGHEDER HOLDES ANSVARLIG FOR ET EVENTUELT DRIFTSTAB, MISTEDE INDTÆGTER, MISTEDE SALG OG DATA ELLER ANSKAFFELSESOMKOSTNINGER I FORBINDELSE MED ERSTATNINGSPRODUKTER OG TJENESTER, SKADE PÅ EJENDOM, PERSONSKADE, DRIFTSFORSTYRRELSE, TAB AF FORRETNINGSOPLYSNINGER ELLER HOLDES ANSVARLIG FOR EVENTUELLE SÆRSKILT DOKUMENTEREDE, DIREKTE, INDIREKTE, HÆNDELIGE, ØKONOMISKE SKADER, FORSIDESKADER, PØNALE, SÆRSKILT DOKUMENTEREDE SKADER ELLER FØLGESKADER, UANSET, OM DER ER TALE OM ET KONTRAKTSRETLIGT FORHOLD, EN SKADEVOLDENDE HANDLING, FORSØMMELIGHED ELLER EN ANDEN TEORI OM ANSVAR, DER OPSTÅR I FORBINDELSE MED BRUG ELLER UEGNETHEDEN TIL AT BRUGE SOFTWAREN, SELVOM NOKIA ELLER NOKIAS LICENSGIVERE ELLER ASSOCIEREDE SELSKABER ER BLEVET UNDERRETTET OM MULIGHEDEN FOR SÅDANNE SKADER. DA VISSE LANDE/STATER/RETSKREDSE IKKE TILLADER ANSVARSFRASKRIVELSE, MEN EVENTUELT TILLADER BEGRÆNSNING AF ANSVAR, ER NOKIAS, NOKIAS ANSATTES, LICENSGIVERES ELLER ASSOCIEREDE SELSKABERS ANSVAR BEGRÆNSET TIL €50.

Ingen af bestemmelserne i nærværende Aftale skal have præjudice over de lovbefæstede rettigheder, en forbruger er sikret. Der er intet af indholdet i nærværende Aftale, der skal begrænse Nokias ansvar over for Dem i tilfælde af dødsfald eller personskade, der opstår som følge af Nokias forsømmelighed. Nokia handler på vegne af sine ansatte, licensgivere og associerede selskaber for så vidt angår fraskrivelse af, undtagelse fra og/eller begrænsning af forpligtelser, garantier og ansvar som angivet i paragraf 9 i nærværende, men ikke i andre henseender eller til andre formål.

 

10. SKADESLØSHOLDELSE.
De skal forsvare og holde Nokia og Nokias licensgivere skadesløse over for krav, skader, erstatningspligt, tab, omkostninger, retssager eller udgifter, der fremsættes mod Nokia, Nokias associerede selskaber eller licensgivere som resultat af tredjemands krænkelse af patentret eller immaterialret eller på anden måde forårsaget af Deres brug eller udnyttelse af Softwaren.

 

11. PRODUKTSUPPORT.
Nokia er ikke forpligtet til at yde Dem produktsupport medmindre, dette er særskilt skriftligt aftalt mellem Dem og Nokia.

 

12. EKSPORTKONTROL.
Softwaren, herunder tekniske data, inkluderer kryptograferingssoftware, klassificeret som 5D992, der er underlagt bestemmelserne i den amerikanske Export Administration Regulations (“EAR”), og som kan være underlagt andre landes import- og eksportkontrol. De accepterer at overholde alle import- og eksportbestemmelser og accepterer samtidigt, at De er forpligtet til at erhverve licenser i forbindelse med eksport, reeksport, overdragelse eller import af Softwaren.

 

13. MEDDELELSER.
Alle meddelelser og returneringer af Softwaren og Dokumentationen skal sendes til:

 

NOKIA CORPORATION
P.O. Boks 100
FIN-00045 NOKIA GROUP
FINLAND

 

14. GÆLDENDE LOVGIVNING OG GENERELLE BESTEMMELSER.

Nærværende Aftale er underlagt lovgivningen i Finland. Alle tvister, der måtte opstå i forbindelse med nærværende Aftale, skal afgøres af en enkelt voldgiftsret, der udpeges af det finske handelskammer (Central Chamber of Commerce of Finland). Voldgiftssagen skal foregå på engelsk i Helsinki, Finland.
Hvis dele af nærværende Aftale findes ugyldig og uden retskraft, har det ikke betydning for gyldigheden af den resterende del af Aftalen, der forbliver gyldig og med retskraft ifølge egne vilkår. Nærværende Aftale kan kun ændres med en skrivelse, der er underskrevet af en autoriseret ledende medarbejder ved Nokia, selvom Nokia kan ændre betingelserne i Aftalen.

 

Nærværende er den fuldstændige aftale mellem Nokia og Dem vedrørende Softwaren, og Aftalen tilsidesætter alle tidligere repræsentationer, diskussioner, kontrakter, slutbrugeraftaler, kommunikationer eller annonceringer i forbindelse med Softwaren.

Slutbrugersoftwareaftale for Nokia Corporation