Nokia Map Loader

Med pc-programmet Nokia Map Loader kan du downloade kort fra internettet over udvalgte byer eller områder, og du kan overføre kortene til telefonen eller hukommelseskortet (afhængigt af, hvilken telefonmodel du bruger). Du kan derefter bruge kortene med kort- og ruteplanlægningsprogrammet Nokia Maps. Med Nokia Maps kan du f.eks. få vist, søge i og zoome i verdenskortet og kortene på gadeniveau, gemme placeringer på kortet og planlægge en rute fra A til B og simulere den.

Nokia Maps og Nokia Map Loader er tilgængelige for udvalgte Nokia-telefoner på www.nokia.com/maps. Understøttede produkter står anført på webstedet, og der tilføjes regelmæssigt nye produkter. Systemkravene er også angivet på webstedet for Nokia Maps.

Sådan downloader og installerer du Nokia Map Loader på din pc

Betingelse: Vi anbefaler, at du installerer Nokia Maps på telefonen, før du installerer Nokia Map Loader på pc’en.

  1. Gå til hovedvinduet i Nokia PC Suite, og klik på Download kort. Webstedet Nokia Maps åbnes.

  2. Gå til downloads, og vælg dit sprog fra rullemenuen.

  3. Download og installer Nokia Map Loader på din pc. Følg vejledningen på skærmen under installationen.

 

Du kan nu starte med at bruge Nokia Map Loader ved at klikke på ikonet Download kort i hovedvinduet i Nokia PC Suite.

Nokia Map Loader