Nokia Ovi Player

Med Nokia Ovi Player kan du rippe musik fra en cd, oprette og redigere afspilningslister og overføre musiknumre og afspilningslister mellem pc’en og mobiltelefonen. Nokia Ovi Player giver dig desuden adgang til Ovi Musik, hvor du kan høre 30-sekunders eksempler på de musiknumre, du vil købe, inden du henter dem til din kompatible musiktelefon eller pc.

Nokia Ovi Player kan hentes på www.nokia.com/music. Kompatible Nokia-mobiltelefoner står anført, og der tilføjes regelmæssigt nye produkter. Systemkravene er også angivet.

Sådan henter og installerer du Ovi Player på din pc

  1. Gå til hovedvinduet i Nokia PC Suite, og klik på linket Find musik.

  2. Klik på Kør i det vindue til filoverførsel, der åbnes, for at hente filen og starte installationen med det samme. Hvis du vil gemme programmet på pc’en og installere det på et senere tidspunkt, skal du vælge Gem. I så fald skal du finde filen på pc’en og dobbeltklikke på den, når du vil installere programmet.

  3. Følg vejledningen på skærmen for at fuldføre installationen.

 

Når installationen er fuldført, kan du begynde at bruge Nokia Ovi Player ved at klikke på ikonet Find musik i hovedvinduet i Nokia PC Suite.

Tip!

Tidligere versioner af Nokia PC Suite indeholdt programmet Nokia Music Manager. Hvis du har brugt Nokia Music Manager til at konvertere musikfiler til et filformat, der er optimeret til mobilenheder, kan du fortsat bruge disse filer i Nokia Ovi Player.

Hvis du vil overføre musik mellem en pc og din mobiltelefon via USB-kabelforbindelsen, skal du vælge Medieoverførsel som forbindelsestype på telefonen. Bemærk, at forbindelsestypen Medieoverførsel ikke er tilgængelig på alle Nokia-mobiltelefoner.

 

Bemærk!

Hvis du vil overføre musik mellem telefonen og en pc med en USB-kabelforbindelse i tilstanden Medieoverførsel, skal Windows Media Player 10 (eller nyere) være installeret på pc’en. Windows Media Player indeholder en MTP-driver, som kræves for at overføre musik i tilstanden Medieoverførsel.

Nokia Ovi Player